SMITTE-model og evaluering af fælles aktivitet.

Vores fælles aktivitet bestod af 6 styrkeøvelser og en kort-stafet, og vi har sat aktiviteten ind i SMITTE-modellen:

Sammenhæng: Undervisningssituation af studerende for studerende. Aktiviteterne fandt sted på Fjordmarken i Aalborg - altså på udendørsarealer.

Mål/vision: At øge de studerendes kendskab til de udendørs træningsfaciliteter. At aktiviterne er hårde og udfordrende, uden at være umulige at udføre. Vores vision var desuden at øge deres motivation for aktiviteterne gennem konkurrence og samarbejde. 

Tegn: Vi vil gerne se at de indbyrdes hold støtter hinanden og kommer igennem aktiviteterne ved samarbejde. Yderligere vil vi gerne se, at holdene er konkurrence-minded.

Tiltag: På forhånd skal vi have lavet nogle øvelsesvejledninger som viser hvorledes de forskellige øvelser udføres korrekt - disse skal ligge ved de forskellige poster, så holdene kan huske hvordan de skal laves og hvor mange gentagelser der skal tages. Desuden skal der laves en evaluering i form af spørgeskema, som de deltagende skal svare på efter aktiviteternes afslutning.
På dagen skal vi medbringe spørgeskema, øvelsesvejledninger, kegler, kortspil og iPhone (kamera og stopur).
Grupperne inddeles så de er ca. 4 på hvert hold, og imens aktiviteterne laves følger vi hvert vores hold rundt.

Evaluering: Spørgeskema udleveres når holdene er færdige med aktiviteterne - efterfølgende gennemgår vi disse. Yderligere evaluerer vi i studiegruppen efter dagens afslutning.


Hvordan gik det ifølge de deltagende?
Vi fik overordnet en positiv respons på vores aktiviteter. Især synes de fleste, at det var godt at øvelserne foregik i hold og at de måtte hjælpe hinanden. Kortstafetten var den mest populære aktivitet. Dog synes nogle, at sværhedsgraden ved styrkeøvelserne var for svær.


Hvordan gik det ifølge studiegruppen?
Vores indtryk var, at de deltagende var rigtig gode til at hjælpe hinanden gruppevis. De deltagende var god til at aflæse hvornår holdkammeraterne havde behov for en hjælpende hånd, og de var gode til at bakke hinanden op undervejs.
Under styrkeøvelserne så vi ikke rigtig konkurrence-elementet holdene imellem, og en årsag til dette kan være, at man selv måtte vælge hvilken rækkefølge man tog styrkeøvelserne i, og man kunne dermed ikke rigtig holde øje med hvor langt de andre var.
Alle 3 hold nåede over til kort-stafetten på cirka samme tid, og her så vi at aktiviteten blev konkurrencepræget - måske fordi man her kunne følge med i hvor langt de andre hold var.

Link til video fra fælles aktiviteten:
Street idræt i fjordparken


- Bo, Tobias, Nicolaj og Monica.

Gammel Lindholm-projekt

Projektet.
Projektet på Gl. Lindholm skole havde til formål, at fremme overgangen fra børnehave til skolestart.
Knap 200 børn i 5-6 års alderen var samlet på skolens sportsplads d. 9/6 2015, for at deltage i de aktiviteter de pædagogstuderende fra UCN havde forberedt til dem. Grupperne havde forberedt forskellige aktiviteter, og var placeret i en stor cirkel på sportspladsen. Børnene havde ca. 10 min. ved hver gruppe/aktivitet, og roterede videre til næste aktivitet ved signalhornslyd.
Formålet med dagen, var at danne små relationer mellem børnehavebørnene og deres kommende skolekammerater, så de ved skolestart efter sommerferien, møder kendte ansigter.
Bagtanken med projektet, er at fremme de inkluderende fælleskaber blandt børnene.

Vores aktivitet - Team Bowling.
Børne blev delt op i to hold, som hver i sær blev fordelt bag to parallelle linjer. En stor yoga bold placeret i mellem de to liner, skulle skydes over modstanderens line (herved mål) Ved hjælp af en masse forskellige småbolde, som hvert hold havde til rådighed. Børnene måtte selv bestemme om de ville kaste eller sparke boldene ud på den store yogabold.
Undervisningsmetoden, som vi havde anvendt, var den begrænsede metode. Vi havde lagt rammerne for boldspillet og sat regler op for hvad der måtte gøres og ikke gøres - men børnene havde selv mulighed for at bestemme hvordan de ville skyde boldene afsted og hvordan de ville samarbejde om spillet.
Idet vi havde sat rammerne for spillet, var det en voksenstyret leg - altså en envejskommunikation.

Teorien bag aktiviteten - og hvordan gik det?



Boldspilshjulet

Under planlægningen af vores aktivitet, gjorde vi os nogle overvejelser ud fra Boldspilshjulet ovenfor.

- Bane: Størrelsen på banen var ca. 10x10 m.

Vi erfarede dog hurtigt at banens størrelse for nogen af grupperne var for udfordrende, mens den for andre var for let. Derfor blev banens størrelse noget vi justerede fra gruppe til gruppe afhængig af niveau - det var altså først noget vi justerede på efter at spillet var gået i gang.

 

- Mål: En målstreg på ca. 10 m. på hver banehalvdel.

Afhængig af børnegruppens størrelse justerede vi på målstregens længde. Jo flere børn, jo længere målstreg, så der var plads til at alle børnene kunne stå bag den.

 

- Spillere: To hold med varierende antal spillere.

Vi havde ikke rigtig indflydelse på hvor mange spillere der skulle være på hvert hold, da det afhang af hvor mange børn der var i gruppen.

 

- Bold: En stor yoga bold og 20 forskellige små bolde.

 

- Betingelser: Børnene måtte ikke overtræde deres egen målstreg imens de skød efter yoga bolden. Det var heller ikke tilladt at røre den store yoga bold fysisk - det var altså kun de små bolde der måtte komme i kontakt med den.

Yoga bolden skulle flyttes fra midten og over målstregen på modstanderes banehalvdel, før der var fundet en vinder.

 

 

Hvilke kompetencer styrkes særligt i aktiviteten?

- Præcision, idet børnene skal ramme yoga bolden.

- Samarbejde, fordi børnene er inddelt i hold og skal arbejde sammen om aktiviteten.

- Strategi, da børnene skal koordinere hvornår boldene skal skydes afsted og hvilke bolde (tunge/lette) der er mest optimale at skyde med.

 

 

Legeskabelonen.

Hvis man har i tankerne at skulle planlægge en leg, kan denne skabelon benyttes. Legen kan ud fra denne bygges op ud fra hvilke hensigter man har med legen - altså hvilke områder der skal udvikles.

Med hensyn til vores aktivitet kunne udviklingsmuligheder hos børnene ses ved følgende:

1. Social udvikling: holdsport.

2. Emotionel udvikling: konkurrencepræget. Følelsen af at tabe og vinde.

3. Kognitiv udvikling: strategi (boldstørrelse og hårdhed)

4. Fysisk udvikling: løb, kast.

5. Sansemotorisk udvikling: vestibulærsansen, præcision.

 

 

Videoklip af aktiviteten.

 

 

- Nicolaj, Bo, Tobias og Monica.







Plan for fælles aktivitet :-)

Vi har fået til opgave, at sammensætte en aktivitet for en bestemt gruppe. Vi er 5 grupper i klassen og skal prøve aktiviteterne af på hinanden. Vi ønsker at opnå erfaringer med aktiviteten samt få feedback på hvad der var godt og hvad der kunne forbedres.

Vores aktivitet bygger på samarbejde, fællesskab, fysisk udholdenhed samt taktiske elementer.

Aktiviteten vil foregå tirsdag d. 23/6 i parken overfor Kvickly i Vestbyen. Adressen er som følger Dannebrogsgade 64, 9000 Aalborg.

Vores aktivitet skal udføres således:
Deltagerne uddeles i mindre grupper, hvorefter de skal udføre forskellige aktiviteter.   
  

                                                                Kropshævninger (10 stk.)

 

                                                                        Burpees (20 stk.)

                                                                            Dips (10 stk.)

                                                                    Jumping air squats (25 stk.)

     Rygbøjninger (25 stk.)

                                                                  Planken (2 minutter)

 

Der skal tages et vist antal gentagelser pr. person, hvorefter vi slutter af med en kort-leg.

Regler:
- Der må kun være en gruppedeltager i gang under aktiviteten - Hep på hinanden.
- I tilfælde af, at aktiviteten er for svær, må der hjælpes.
- Aktiviteternes rækkefølge bestemmes af hver gruppe - Der kan forekomme ventetid på nogle poster.
- Alle skal deltage i hver øvelse - Gruppen bestemmer antal gentagelser hver person tager af de gentagelser der er påkrævet. Bidrag med det du kan.

Didaktik og refleksion.

Vi har fået stillet følgende refleksionsspørgsmål indenfor emnet didaktik:

Hvordan og hvorfor bruge didaktik i en pædagogisk kontekst?

For at øge kvaliteten af den pædagogik, som den professionelle udfører.

Derudover bruges didaktik også for at have fokus på udvikling - og hvad der skal til for at fremme denne udvikling.

Ved didaktik fremmes bevidstgørelsen af disse udviklingsprocesser hos børnene/brugere.

Hvad tænker du/I om pædagogen som didaktikker?

Pædagogen er medvirkende til at danne brugeren. Pædagogen har hermed også en form for magt, idet pædagogen er med til at skabe et rum hvor brugeren kan udvikle sig, få interesser osv.

Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge didaktiske modeller, som en del af det pædagogiske arbejde i institutionerne?

En fordel kan være at planlægning og handlingsforløb bliver nemmere. Det kan også hjælpe til at få stillet de rigtig spørgsmål til at få afklaret en proces.

En ulempe kan være at man nemt kan komme til at blive for fastlåst i modellernes fokuspunkter. Det er heller ikke nogen garanti at en model passer ind i situationen - og der kan derfor måske blive tolket så modellen kommer til at passe.

Desuden har vi fået følgende refleksionsspørgsmål under idrætsdidaktik:

1. Hvilken betydning har didaktikken for bevægelsesglæde og motivation ?
Afhænger af aktivitetens formål.  Det er vigtigt at sin didaktiske model er gennemtænkt på samtlige niveauer, således at der et bedre udgangspunkt for at opnå bevægelsesglæde og motivation gennem aktiviteten. Man kan dog let blive fastlåst i sin didaktiske planlægning. Planen skal muligvis reguleres i forhold til deltagernes niveau for at øge chancen for at opnå bevægelsesglæde og motivation.

2. Hvilket menneskesyn ligger bag, henholdsvis det induktive og deduktive princip ?
Det deduktive princip: - Menneskesyn: behavioristisk tilgang. Det er lidt et belønningsprincip: hvis i gør det, så får i det.
Det induktive princip: - Menneskesyn: kommunistisk tilgang. bygger på et princip hvor individ og samfund kan påvirke hinanden.

3. Hvordan kan I anvende teorien fra i dag til jeres projekt - Lindholm/aktivitet for holdet?

Vi kan bruge de forskellige modeller til at planlægge vores aktivitet for at vi husker alt fra bold til hvem-siger/hvem-gør og hvordan skal aktiviteten formidles? Vi skal også forholde os til, hvor meget medbestemmelse deltagerne  har  og om de overhovedet har medbestemmelse. Vi har gjort os nogle overvejelser om hvorledes aktiviteten kan opjusteres/nedjusteres i forhold til deltagernes kunnen. 

- Nicolaj, Bo, Tobias og Monica.

Læring - Intelligenstyper

Vi har fået stillet følgende opgave:

Tænk over en aktivitet I har lavet, hvor I har arbejdet ud fra flere af disse intelligenser. Var det bevidst/ubevidst? Hvad gik godt/skidt? Hvordan reagerede gruppen? Reagerede alle ens? Beskriv den.

Intelligenstyper

1. Musikalsk intelligens
2. Krops-kinæstetisk intelligens (bevægelse, kropslighed)
3. Logisk-matematisk intelligens
4. Sproglig intelligens
5. Spatial intelligens (rumlig orientering og forståelse)
6. Interpersonel intelligens (forståelse af og kontakt med andre)
7. Intrapersonel intelligens (forståelse af og kontakt med sig selv)
8. Naturalistisk intelligens (forståelse af og kontakt med naturen)

9. Åndelig eksistens (eksistentiel bevidsthed)

Aktivitet: Mountainbike tur. 12 studerende og Dennis (lærer).

Former for intelligenser:

• Krops-kinæstetisk intelligens: At køre op og ned af bakker, kunne styre cyklen, balance, reaktionsevne, koordinering af hvornår der skal bremses og hvornår der skal mere fart på - og hvor meget/lidt dette skal gøres.

• Spatial intelligens: Evnen til at orientere sig om hvor man er, at genkende ting, at kunne bedømme afstand mellem træer og at kunne vurdere den passende  fart i et sving.

• Interpersonel intelligens: Dennis' engagement kan være medvirkende til en øget motivation hos deltagerende. Den interpersonelle intelligens ses idet vi er en hel gruppe afsted, og kræver at man er i stand til at aflæse hinandens udtryksformer. De studerendes udholdenhed påvirkes gensidigt.

• Intrapersonel intelligens: Ens egen oplevelse af hvad man er i stand til, at kunne sætte grænser, at overvinde grænser, selvtillid.

Krops-kinæstetisk- og spatial intelligens: Bevidst  (Ydre)
Interpersonel- og intrapersonel intelligens: Ubevidst (Indre )

Vi har ydereligere fået opgaven:

Forestil jer andre situationer, hvor det vil være hensigtsmæssigt for nogle børn at arbejde ud fra andre intelligenser end de oplagte – hvordan kunne det stilles op?

1 Skriv en case – tag gerne udgangspunkt i jeres valgfag

2 Brug SMTTE-modellen til at stille en aktivitet op

Case:
I 1. klasse går der 20 elever, hvoraf halvdelen har svært ved faget matematik. Der er forsøgt forskellige undervisningsmetoder i klasselokalet, for at få børnene til at tilegne sig større matematiske færdigheder, men uden held. Metoderne indenfor den logisk-matematiske intelligens har altså ikke fungeret, og man har derfor forsøgt sig med den krops-kinæstetiske intelligens.

Aktivitet:

Bold-leg med tal: Man kaster nogle terninger (den voksne sætter rammerne / skal det være plus, minus, gange, dividere), og legen handler om, at man er på to hold. Man skal regne ud hvad terningerne giver, også skal det ene hold fange det andet. Det ene hold har lige tal, det andet ulige. Dette er en alternativ lærningsform mht. at lære matematik. Hvor man sædvanligvis vil udfordre den logisk-matematiske intelligens, men i stedet benytter man den krops-kinæstetiske intelligens.

SMITTE-model ift bold-legen:

Sammenhæng: Vi er i en idrætshal på en skole. Børnene skal lære matematik på en fysisk aktiv måde.

Mål/vision: Større matematiske færdigheder.

Tegn: Bliver de over tid hurtigere til at regne tallene ud i bold-legen. Test efter et par måneder for at se om deres matematiske færdigheder er øget.

Tiltag: Matematiklæren har ansvaret for at få formidlet, at børnene skal have idrætstøj med. Læreren har også ansvaret for at legen bliver sat i gang + at tilpasse sværhedsgraden.
Evaluering: Løbende observations og testresultater.

- Nicolaj, Bo, Tobias og Monica.

Didaktik - SMITTE-modellen.

Didaktik – SMITTE-modellen

Case:
Vi har at gøre med en 6-årige dreng fra 0. Klasse. Vedkomne har svært ved at interagere med andre og ekskludere sig ubevidst fra børnegruppen. Han har svært ved at opfange og forstå andres kommunikation på en hensigtsmæssig måde og bliver derfor opfattet som anderledes. Han er født og opvokset i Danmark og hans forældre stammer fra Somalia.

Sammenhæng:

Vi har observeret at X har dårlige kommunikative færdigheder og har svært ved at tolke udefrakommendes kommunikation hensigtsmæssigt.

X stammer fra en somalisk kultur og har aldrig fået lært den danske kultur ordentligt at kende, da hans forældre har fokuseret på at opdrage ham i den somaliske kultur.

Årsagen til at sætte ind hurtigst muligt er at få X inkluderet i børnegruppen.

 Mål:

At udvikle X’s kommunikative færdigheder og fortolkningsevne, således at X bliver opfattet hensigtsmæssigt i sin kommunikation og derved har lettere ved at blive inkluderet i børnegruppen.

Målet er realistisk i og med at X har nemt ved at interagere og kommunikere med bestemte pædagoger og har derved let ved at indgå i barn-voksen fællesskaber, hvor der skabes rum til udvikling. Processen kommer formentligt til at foregå over en længerevarende periode (År).

Tegn:
”Afkrydsningsskema”
Tegnene som vi skal ligge vægt på hos X kan være små frekvenser/interaktioner med andre og bør ses ud fra X perspektiv. Det vi som pædagog ser som ”små skridt” kan være et stort fremskridt for X.

- Imødekommende
- Opsøger og bliver opsøgt af andre
- Begyndende forståelse for ”legens” generelle spilleregler

Bevidstgørelse af X tegn: Observations-teknikker

* Billedet stammer fra:
Pædagogens grundfaglighed – Grundbog til pædagoguddannelsen
1. udgave, 1. oplag, 2014.
Dafolo Forlag og forfatterne

Tiltag:
Voksenstyret leg – Pædagogen skal før aktiviteten finde ud af hvad X er god til, således at X kan være på niveau eller endda bedre end de andre børn, således at X oplever at få succes. Vi tænker også at aktiviteten skal bygge på fællesskab og sammenhold, således at det er påkrævet at børnegruppen interagere med hinanden, gerne over mange gange. Den udvalgte børnegruppe skal varierer fra gang til gang, således at X får forskellige inputs og synsvinkler på kommunikation.

(Organiseret leg (Stafet) ift. rum, rammer, antal personer, aktivitet)

Evaluering:
Løbende evaluering er påkrævet – Mennesker og processer er dynamiske og vi bliver konstant nødt til at forholde os, i personalegruppen, til de ændringer der sker undervejs.  Vi har undervejs lagt mærke til at X har rigtig gode interaktioner med 2 bestemte personer og vi ønsker at fastholde deres begyndende relationer i forhold til den udvalgte børnegruppe.



Efter dagens lektion har vi fået følgende portfoliospørgsmål:

Hvordan og hvorfor bruge didaktik i en pædagogisk kontekst?

For at øge kvaliteten af den pædagogik, som den professionelle udfører.

Derudover bruges didaktik også for at have fokus på udvikling - og hvad der skal til for at fremme denne udvikling.

Ved didaktik fremmes bevidstgørelsen af disse udviklingsprocesser hos børnene/brugere.

Hvad tænker du/I om pædagogen som didaktikker?

Pædagogen er medvirkende til at danne brugeren. Pædagogen har hermed også en form for magt, idet pædagogen er med til at skabe et rum hvor brugeren kan udvikle sig, få interesser osv

Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge didaktiske modeller, som en del af det pædagogiske arbejde i institutionerne?

En fordel kan være at planlægning og handlingsforløb bliver nemmere. Det kan også hjælpe til at få stillet de rigtig spørgsmål til at få afklaret en proces.

En ulempe kan være at man nemt kan komme til at blive for fastlåst i modellernes fokuspunkter. Det er heller ikke nogen garanti at en model passer ind i situationen - og der kan derfor måske blive tolket så modellen kommer til at passe.