Didaktik - SMITTE-modellen.

Didaktik – SMITTE-modellen

Case:
Vi har at gøre med en 6-årige dreng fra 0. Klasse. Vedkomne har svært ved at interagere med andre og ekskludere sig ubevidst fra børnegruppen. Han har svært ved at opfange og forstå andres kommunikation på en hensigtsmæssig måde og bliver derfor opfattet som anderledes. Han er født og opvokset i Danmark og hans forældre stammer fra Somalia.

Sammenhæng:

Vi har observeret at X har dårlige kommunikative færdigheder og har svært ved at tolke udefrakommendes kommunikation hensigtsmæssigt.

X stammer fra en somalisk kultur og har aldrig fået lært den danske kultur ordentligt at kende, da hans forældre har fokuseret på at opdrage ham i den somaliske kultur.

Årsagen til at sætte ind hurtigst muligt er at få X inkluderet i børnegruppen.

 Mål:

At udvikle X’s kommunikative færdigheder og fortolkningsevne, således at X bliver opfattet hensigtsmæssigt i sin kommunikation og derved har lettere ved at blive inkluderet i børnegruppen.

Målet er realistisk i og med at X har nemt ved at interagere og kommunikere med bestemte pædagoger og har derved let ved at indgå i barn-voksen fællesskaber, hvor der skabes rum til udvikling. Processen kommer formentligt til at foregå over en længerevarende periode (År).

Tegn:
”Afkrydsningsskema”
Tegnene som vi skal ligge vægt på hos X kan være små frekvenser/interaktioner med andre og bør ses ud fra X perspektiv. Det vi som pædagog ser som ”små skridt” kan være et stort fremskridt for X.

- Imødekommende
- Opsøger og bliver opsøgt af andre
- Begyndende forståelse for ”legens” generelle spilleregler

Bevidstgørelse af X tegn: Observations-teknikker

* Billedet stammer fra:
Pædagogens grundfaglighed – Grundbog til pædagoguddannelsen
1. udgave, 1. oplag, 2014.
Dafolo Forlag og forfatterne

Tiltag:
Voksenstyret leg – Pædagogen skal før aktiviteten finde ud af hvad X er god til, således at X kan være på niveau eller endda bedre end de andre børn, således at X oplever at få succes. Vi tænker også at aktiviteten skal bygge på fællesskab og sammenhold, således at det er påkrævet at børnegruppen interagere med hinanden, gerne over mange gange. Den udvalgte børnegruppe skal varierer fra gang til gang, således at X får forskellige inputs og synsvinkler på kommunikation.

(Organiseret leg (Stafet) ift. rum, rammer, antal personer, aktivitet)

Evaluering:
Løbende evaluering er påkrævet – Mennesker og processer er dynamiske og vi bliver konstant nødt til at forholde os, i personalegruppen, til de ændringer der sker undervejs.  Vi har undervejs lagt mærke til at X har rigtig gode interaktioner med 2 bestemte personer og vi ønsker at fastholde deres begyndende relationer i forhold til den udvalgte børnegruppe.



Efter dagens lektion har vi fået følgende portfoliospørgsmål:

Hvordan og hvorfor bruge didaktik i en pædagogisk kontekst?

For at øge kvaliteten af den pædagogik, som den professionelle udfører.

Derudover bruges didaktik også for at have fokus på udvikling - og hvad der skal til for at fremme denne udvikling.

Ved didaktik fremmes bevidstgørelsen af disse udviklingsprocesser hos børnene/brugere.

Hvad tænker du/I om pædagogen som didaktikker?

Pædagogen er medvirkende til at danne brugeren. Pædagogen har hermed også en form for magt, idet pædagogen er med til at skabe et rum hvor brugeren kan udvikle sig, få interesser osv

Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge didaktiske modeller, som en del af det pædagogiske arbejde i institutionerne?

En fordel kan være at planlægning og handlingsforløb bliver nemmere. Det kan også hjælpe til at få stillet de rigtig spørgsmål til at få afklaret en proces.

En ulempe kan være at man nemt kan komme til at blive for fastlåst i modellernes fokuspunkter. Det er heller ikke nogen garanti at en model passer ind i situationen - og der kan derfor måske blive tolket så modellen kommer til at passe.