torsdag den 18. juni 2015

Gammel Lindholm-projekt

Projektet.
Projektet på Gl. Lindholm skole havde til formål, at fremme overgangen fra børnehave til skolestart.
Knap 200 børn i 5-6 års alderen var samlet på skolens sportsplads d. 9/6 2015, for at deltage i de aktiviteter de pædagogstuderende fra UCN havde forberedt til dem. Grupperne havde forberedt forskellige aktiviteter, og var placeret i en stor cirkel på sportspladsen. Børnene havde ca. 10 min. ved hver gruppe/aktivitet, og roterede videre til næste aktivitet ved signalhornslyd.
Formålet med dagen, var at danne små relationer mellem børnehavebørnene og deres kommende skolekammerater, så de ved skolestart efter sommerferien, møder kendte ansigter.
Bagtanken med projektet, er at fremme de inkluderende fælleskaber blandt børnene.

Vores aktivitet - Team Bowling.
Børne blev delt op i to hold, som hver i sær blev fordelt bag to parallelle linjer. En stor yoga bold placeret i mellem de to liner, skulle skydes over modstanderens line (herved mål) Ved hjælp af en masse forskellige småbolde, som hvert hold havde til rådighed. Børnene måtte selv bestemme om de ville kaste eller sparke boldene ud på den store yogabold.
Undervisningsmetoden, som vi havde anvendt, var den begrænsede metode. Vi havde lagt rammerne for boldspillet og sat regler op for hvad der måtte gøres og ikke gøres - men børnene havde selv mulighed for at bestemme hvordan de ville skyde boldene afsted og hvordan de ville samarbejde om spillet.
Idet vi havde sat rammerne for spillet, var det en voksenstyret leg - altså en envejskommunikation.



Teorien bag aktiviteten - og hvordan gik det?


Boldspilshjulet
Under planlægningen af vores aktivitet, gjorde vi os nogle overvejelser ud fra Boldspilshjulet ovenfor.
- Bane: Størrelsen på banen var ca. 10x10 m.
Vi erfarede dog hurtigt at banens størrelse for nogen af grupperne var for udfordrende, mens den for andre var for let. Derfor blev banens størrelse noget vi justerede fra gruppe til gruppe afhængig af niveau - det var altså først noget vi justerede på efter at spillet var gået i gang.
 
- Mål: En målstreg på ca. 10 m. på hver banehalvdel.
Afhængig af børnegruppens størrelse justerede vi på målstregens længde. Jo flere børn, jo længere målstreg, så der var plads til at alle børnene kunne stå bag den.
 
- Spillere: To hold med varierende antal spillere.
Vi havde ikke rigtig indflydelse på hvor mange spillere der skulle være på hvert hold, da det afhang af hvor mange børn der var i gruppen.
 
- Bold: En stor yoga bold og 20 forskellige små bolde.
 
- Betingelser: Børnene måtte ikke overtræde deres egen målstreg imens de skød efter yoga bolden. Det var heller ikke tilladt at røre den store yoga bold fysisk - det var altså kun de små bolde der måtte komme i kontakt med den.
Yoga bolden skulle flyttes fra midten og over målstregen på modstanderes banehalvdel, før der var fundet en vinder.
 
 
Hvilke kompetencer styrkes særligt i aktiviteten?
- Præcision, idet børnene skal ramme yoga bolden.
- Samarbejde, fordi børnene er inddelt i hold og skal arbejde sammen om aktiviteten.
- Strategi, da børnene skal koordinere hvornår boldene skal skydes afsted og hvilke bolde (tunge/lette) der er mest optimale at skyde med.
 
 
Legeskabelonen.
Hvis man har i tankerne at skulle planlægge en leg, kan denne skabelon benyttes. Legen kan ud fra denne bygges op ud fra hvilke hensigter man har med legen - altså hvilke områder der skal udvikles.
Med hensyn til vores aktivitet kunne udviklingsmuligheder hos børnene ses ved følgende:
1. Social udvikling: holdsport.
2. Emotionel udvikling: konkurrencepræget. Følelsen af at tabe og vinde.
3. Kognitiv udvikling: strategi (boldstørrelse og hårdhed)
4. Fysisk udvikling: løb, kast.
5. Sansemotorisk udvikling: vestibulærsansen, præcision.
 
 
 
 
- Nicolaj, Bo, Tobias og Monica.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar